Nyheder | Kalender

foto (1)

Maria Thuns Såkalender 2015

05.02-2015

Maria Thuns Såkalender for 2015
For tusinder af landmænd, gartnere, havefolk, biavlere og vinfolk verden over er Maria Thuns såkalender en vigtig hjælp i det daglige arbejde. Den danske udgave er nu udkommet (for 39. år). Den indeholder en liste over de bedste og næst-bedste dage til dyrkning af forskellige plantetyper. Året udgave har en grundig beskrivelse af, hvordan man kan begrænse snegle ved hjælp af udtræk og/eller foraskning. Desuden fortæller landmand Jens Højmark i en artikel om sine mange års erfaringer med at bruge såkalenderen som vejleder til både dyrkning og brødbagning.

øletiket

En Nyhedsmail

02.02-2015

Vores Ren Kost & Krop har 18 års fødselsdag!
– det fejrer vi blandt andet med vores ny Ren Kost Håndbajer fra Hancock!

Vi har også fundet en rigtig god chokolade som er helt fantastisk… Fra Zotter Chokolade som startede produktionen i Østrig i 1987 med fokus på bæredygtighed og gennemskuelighed, hvor alle ingredienser er sporbare. Et firma hvor hver eneste chokolade bliver lavet med hjerte og sjæl. I 1992 startede produktionen af “Hand-Scooped”-chokolade som vi forhandler i Ren Kost!

Fødselsdagstilbud i butikken, blandt andet: Avalon Organics – Hår og hudpleje – vælg 3 betal for 2 billigste produkter! 30% i rabat på vores fire bestsellers fra Weleda: Sole (salt) tandpasta, Nappy Change Cream (“numsecreme”), Skin Food eller Havtorn Håndcreme. Eller – Køb ét valgfrit Weleda ansigtspleje-produkt: dagcreme, natcreme, øjencreme eller serum; og vælg en Weleda øjencreme – ganske GRATIS!

Hanegal fjerkrægrillpølse – Før kr. 39,95 NU kr. 29,95 / Chiafrø 500g – Før kr. 89,- NU kr. 79,95 / YogiTea Lakrids m/u Mint – Før kr. 29,95 NU kr. 19,95 / Høron – Før kr. 145,50 NU kr. 119,31 / Brocosin – Før kr. 86,- NU kr. 70,52 – Se flere tilbud i vores fødselsdagstillæg!

Ren Kost blev grundlagt for ca. 40 år siden, i midten af 1970’erne af biodynamisk avler Bjørn Hald. Dengang var grundlaget for varesortimentet primært egen avl i biodynamisk kvalitet. I 1997 blev butikken købt af John og Susi.

John havde allerede stor interesse for helsekostområdet og besad et stort varekundskab gennem ansættelse i helsekostforretninger, fra artikler og anden videnformidling indenfor området. Susi medbragte erfaring fra restaurationsbranchen og en hobby med at læse kogebøger, desuden var Susi øvet vegetar fra omkring 13 års alderen. Da Susi og John overtog Ren Kost kunne de se et behov for, at tænke både fortid og fremtid ind i butikken. Opgaven var at skabe en økologisk købmandsbutik med vægt på personlig vejledning, under hensyn til sygdomsforebyggelse- og behandling, alt fra velfærdsproblemer til dagligdagsproblemer som forkølelser og lignende.
Det store gå-på-mod og evne til fornyelse, kombineret med stor viden på området, har været den rette sammensætning til konstant at videreudvikle Ren Kost til en tidssvarende økologisk købmandsforretning.

Ren Kost var mest kendt for maden, så det blev vigtigt at signalere, at butikken også præsenterer et stort udvalg i naturkosmetik og kropspleje, derfor blev “& Krop” tilføjet. Sådan signalerer navnet Ren Kost & Krop nu, en butik med et meget bredt sortiment i økologiske helsekostprodukter, kosttilskud, diætprodukter, kropsplejeprodukter, almindelige dagligvarer, glutenfri bagværk og egne økologiske delikatesser. Vi synes at vores mål, at opnå status som økologisk købmand er opnået, og Ren Kost har et bredt sortiment i daglige fødevarer til fornuftige priser – tillige med kompetent vejledning. De ansatte i butikken rummer kompetencer, som supplerer hinanden, fordi opgaverne i dagligdagen spænder vidt omkring kostvejledning, ernæringslære, sygdomsforebyggelse- og behandling, allergi og intollerence, kropspleje og kosmetik – for bare at nævne nogle…

I Ren Kost finder man alle de velkendte økologiske og biodynamiske mærker. Vores motto er at vi fører alle de økologiske dagligvarer og kosttilskud vi kan stå inde for: Frugt og grønt, tørvarer (ris, pasta, kornprodukter, nødder, tørret frugt) vegetariske og veganske dagligvarer, frostvarer, økologisk kød, færdigretter, miljøvenlige rengøringsmidler, kropspleje og kosmetik, sukker- og glutenfri produkter, sportsernæring, snacks, sund slik, safter, øl og vin. Vi har eget bageri, hvor vi bager 100% glutenfri brød og kager – SOM VI ER MEGET STOLTE AF….!

Fremtiden for Ren Kost & Krop ligger i at være førende på, og bedst til at levere hverdagsvarer og diætprodukter, der tilgodeser behov for at forebygge eller behandle ubalancer og sygdomme som rammer alle i større eller mindre grad i vores hverdag. Det kan være diætkost til forebyggelse eller f.eks. behandling af diabetes 2; glutenfri produkter, som tilgodeser behov for et bredt sortiment i kost for glutenallergikere.

Kosten vil fortsat være en vigtig faktor i butikken og i den forbindelse har Rune opdaget en ny variant af plantemælk som har indtaget hans store stort madhjerte: Hampemælk! Sammen med yndlingshavremælken, hjemmelavet mandelmælk og soyamælk er disse 4 typer efter hans smag, de bedste alternativer til komælk.
Hampemælk har en mild nøddeagtig smag og smager rigtig godt i kakaomælk og andre shakes.
Inden du måske begynder at glæde dig, så har hampefrø ikke samme virkning som det hamp der kan ryges!
Til 2 mellemstore glas skal du bruge:
•2 spsk. hampefrø (kan eventuelt købes hos os)
•4 dl vand
•1 medjool dadel
•lidt salt
Det skal du gøre:
1.Blend det hele til en ensartet drik – Tja det er ret nemt! Kræver ingen opblødning ligesom mandelmælk og tager næsten ingen tid.

Næringsindhold i 100 g hampefrø:
Protein 30 g (1 spsk hampefrø = ca. 3 g protein)
Kulhydrat 10,7 g (Fibre 9,3)
Fedt 41 g, heraf flest flerumættede og intet kolesterol.
Frøene indeholder overraskende meget d-vitamin (omkring 24 mg/100 g!). Udover d-vitamin er det rigt på magnesium, E-vitamin og B1-vitamin. Indeholder også jern og B2.
Så, øser du 1 spsk i salaten, én i juicen og én i morgenmyslien og selvfølgelig drikker et glas hampemælk, så er du allerede oppe på godt 10 g protein. Og faktisk kan du spise endnu flere hampefrø som de er, eller som snacks, afskallede med tørrede frugter og nødder!
Dit daglige proteinbehov finder du ved at gange din vægt med 0,8.