Nyheder | Kalender

pure

Pure Beginnings Organic Care

22.03-2016

Pure Beginnings Organic Care er en sydafrikansk plejeserie til børn. Serien er mild og kan bruges til en sart barne-kind eller rumpe. Pure Beginnings indeholder olie fra det afrikanske baobab træs frugter, samt ekstrakt fra rooibos træets blade.

 

Pure Beginnings  indeholder:

 

  • Kun godkendte Ecocert ingredienser.

 

  • Bruger ultra milde ingredienser der beskytter overfladen af huden, som ikke fjerner hudens naturlig beskyttelse .

 

  • Støtter de afrikanske Fællesskaber og Biodiversitet Bevaring gennem fairtrade handel og etisk sourcing.

 

  • Bruger ingredienser der er bionedbrydelig og dermed gavner miljøet og vandløb.

 

  • Bruger genanvendeligt materiale

 

  • Bruger kun ingredienser der er godkendt af Vegan Society, Beauty without Cruelty and Phytotrade Africa.

 

  • Tænker på de gavnlige bakterier på overfladen af huden og arbejde for at optimere det gode i huden ved at:

 

  • opretholde den normale pH i huden (4,5-5,5)
  • ved hjælp af milde hudoverflade ingredienser

Tilføjer produkterne en præbiotisk fødekilde, så kun de gavnlige bakterier bliver fodret.

 

havre

Ro til småbørnsforældrene

12.03-2016

Har I som forældre brug for ro, så kog en gang grov glutenfri havregrød til den lille urolige

– ingen gluten til at give stress

– Avena sativa (havre) til nervesystemet, beroliger og virker søvnfremmende

– protein til udviklingen

– fedtsyrer til nerverne

og er der brug for essentielle fedtsyrer kan bl.a. Hørfrøolie fra Livets olie med fordel tilføjes.

Herefter kan I voksne se en heeeel film uden afbrydelser  (og vi mener ikke reklamer :-))

karklude

Komposterbar karklude uden plastik

11.03-2016

Klude med plastik skader verdens havmiljø

Du kender den sikkert: alt-mulig-kluden. Den skader verdens havmiljø fordi den indeholder plastik. Det er det, der på emballagen hedder polypropylene. 15- 20% af altmuligkluden er plastik.

Efterhånden afgiver altmuligkluden sin plastik – plastikken skylles ud i afløbet og hænger i luften og kan ende i din mad.
De små plastikpartikler ledes via rensningsanlæggene ud i havet. Mikroplastik i havet er problematisk, da mikroplastikpartiklerne kan blokere fordøjelsessystemet hos små havdyr.

Komposterbar karklude uden plastik

Miljøvenlig klud, der ikke indeholder plastik og kan bruges mange gange.
Den plastikfri klud kan vaskes – både i vaskemaskine og opvaskemaskine.
Karkludens sugeevne er supergod. Den suger mere end 10 gange sin vægt.
Du kan bruge den som karklud eller som rengøringsklud.

Materiale: 70% cellulose, 30% bomuld

Cellulose er træfibre og træfibrene, der er brugt til denne klud, er FSC eller PEFC certificeret.

Trykket er lavet med vandbaserede og miljøvenlige farver.

Vedligeholdelse: Kluden tåler kogning og kan vaskes ved 60-95 grader. Den kan vaskes i vaskemaskine eller kommes med i opvaskemaskinens øverste kurv. Det er nemt og smart, så er den klar til brug igen med det samme.
Husk at du ved at vaske ved 60 grader fremfor kogevask sparer på energien.
Det er vigtigt at opvaskemaskinen vasker ved mindst 60 grader for at dræbe bakterier. Hvis din opvaskemaskine kun har et program vasker den sandsynligvis ved 65 grader.

Fordi kluden er lavet af naturlige materialer kan kluden komposteres. Den er biologisk nedbrydelig, så du kan komme den i din kompost og den vil gå tilbage til naturen hvor den kom fra. Kluden er testet komposterbar i henhold til den europæiske standard EN 13432, hvilket betyder at de opløses fuldstændigt og at de ikke efterlader giftige rester. Hvis I sorterer grønt affald/bio-affald til kompost i din kommune, så kan du komme den deri sammen med madaffald.

Hvis en hel klud kommes i komposten vil den efter 8 uger være 80% nedbrudt og efter 24 uger er den totalt forsvundet.

Den plastikfri klud er ansvarligt produceret i Tyskland efter en Svensk opfindelse fra 1949. Alle materialer er fra fornybare ressourcer og på nuværende tidspunkt er 30% af den energi virksomheden anvender også fra fornybare energikilder. Hele produktionen er holdt i et lukket system, så kemikalier genbruges og der udledes ingen skadelig kemi til omgivelserne.
Den komposterbare klud uden plastik er printet i Sverige med vandbaserede og miljøvenlige farver også under ansvarlige arbejdsforhold.

Little Ondine neglelak

29.02-2016

Ingen kemi:

Little Ondine neglelakker er skabt ud fra en unik formel med 3 ingredienser:

harpiks

naturlige farvestoffer

vand

 

Hurtigttørrende og duftfri:

Lakken tørrer hurtigt og du kan i princippet lægge den på hvor end du befinder dig, uden at genere andre – og dig selv – da neglelakken IKKE afgiver duft.

 

Nemt at fjerne:

Når du vil fjerne lakken fra dine negle, foregår det blot ved at du ”løfter” lakken af. Altså der er ingen grund til at bruge neglelakfjerne længere!! Hurra for Little Ondine…..

black3

Black Garlic: Den nye superfood!

24.02-2016

Hvidløg er kendt for sine antibakterielle, tarmstyrkende og immunstyrkende egenskaber. Den aktive ingrediens allicin besidder høje niveauer af antioxidanter; og sort hvidløg kendt som Black Garlic har vist sig at have dobbelt så mange antioxidant egenskaber i forhold til almindelige hvide hvidløg. Antioxidanter beskytter mod frie radikaler og herved cellerne mod sygdom og menes at bremse aldringsprocessen. Sorte hvidløg indeholder stoffer, der bl.a. forhindrer de røde blodlegemer i at klistre sammen og kan sænke kolesteroltallet, så risikoen for hjertekarsygdomme reduceres.

Sorte hvidløg fremstilles ved at hvide hvidløgsranker fermenteres under kontrollerede varme- og luftfugtighedsforhold i 30 dage. Teknikken er udviklet i Korea, og foregår ved cirka 60-70 graders varme i 30 dage og deraf følgende tørring i 45 dage. Der anvendes ingen tilsatte kemiske stoffer eller konserveringsmidler i fremstillingen af sorte hvidløg, kun varme, fugtighed og tid. Det er under tørringen, at hvidløgene skifter farve, konsistens og smag. Hvidløgene bliver sorte, konsistensen blødere og smagen bliver fyldig og sød. En anden positiv effekt er at de ikke giver dårlig hvidløgsånde.

Sorte hvidløg kan bruges i madlavningen eller som snack.

Sorte hvidløg kan også fås som kosttilskud i dråbeform ONDALIUM.

20160201_100043_resized

Pukka teer

17.02-2016

Velkommen til et rent urte-te eventyr. Teer, med en opløftende smag, en nærende og afslappende smag, og forfriskende teer, som vækker dine sanser til live i en skøn og farverig verden

Pukkas unikke økologiske urtekosttilskud og deres prisvindende teer, er baseret på den tusindeårige gamle tradition Ayurveda – ‘Kunsten at leve fornuftigt’. Pukka er blevet til, så alle let og ubesværet kan få adgang til denne fantastiske visdom.

Her er et par eksempler:

Supreme Matcha Green

En ren grøn Matcha kraft. Pukka Supreme Matcha er en økologisk og Fairtrade helbladet grøn te med en fløjlsblød og fyldig smag. Antioxidant grøn te, der kombinerer Fairtrade Sencha, Oothu & Suoi Gang grøn te med fyldigt Matcha pulver.

After Dinner

En overdådig te efter dit måltid. En luksuriøs smag af ristet cikorie. Dernæst den krydrede og blide smag fra kardemomme og anis, efterfulgt af søde fennikelfrø og lakrids.

Perfekt til desserter og som erstatning for kaffe eller mynteteer efter måltider.

Ingredienser: Ristet cikorierod* (24%), anisfrø*, fenikkelfrø* (20%),  lakridsrod*, kardemommefrø* (8%), appelsinskal*, ingefærrod*. (*økologisk dyrket)

Cleanse

Skønhed kommer indefra, selv huden næres indefra og derfor er det så vigtigt med rent drikkevand, for at passe godt på os selv og vores krop. Cleanse te med blandt andet Fairwild brændenælde, mælkebøtterødder, fennikel, pebermynte og aloe vera er en velsmagende urtete-blanding. En skøn te til enhver tid på dagen.

En te med glød og renhed.

Naturlig koffeinfri, 100% økologiske ingredienser: Brændenælde (40%), pebermynteblade (25%), fennikelfrø (25%), mælkebøtterod, lakridsrod, aloe vera blade.

Blackcurrant Beauty

Pukkas Blackcurrant Beauty er i sandhed en skønhed med sin dybe farve og søde, frugtrige smag. Nyd et fløjlsblødt lyksaligheds øjeblik. Saftige solbær i samspil med søde rødbeder. Røde hibiscusblomster og gylden hyben fylder koppen med frisk sødme, mens fine stykker af appelsinskal omslutter den forfriskende smag. En te med dybde og vidde.

Ingredienser: Hyben*, Hibiscusblomst*, lakridsrod*, fennikelfrø*, appelsinskal*, rødbede*,
solbær* (4%), naturlig solbærsmag, æterisk appelsinolie*. (*= certificeret økologisk.)
99,9% af ingredienserne er økologiske og 36% af ingredienserne er FairWild certificerede (udregnet ved tørret vægt).

KIG IND I BUTIKKEN OG SE DET STORE UDVALG

 

hofeber

Høfeber

17.02-2016

Foreningen Alma skriver følgende:

De første forårstegn er lige om hjørnet. Det betyder også en tidlig start på høfebersæsonen!
Det forventes at de første pollen snart er at finde i luften. Det er derfor på høje tid at få gang i den forebyggende behandling for den kommende høfeber-sæson.
For de fleste mennesker skyldes høfeber en allergisk reaktion på pollen fra hassel, birk, græs, bynke eller andre planter eller sporer fra svampe. Allergener fra træer, græs og urter er forskellige, men det er ikke usædvanligt at være allergisk overfor flere typer pollen samtidig. Symptomerne vil derfor ofte følge et bestemt mønster i løbet af året.

HØRON
Høron har i de fleste tilfælde en lige så hurtig og sikker virkning som traditionel allergimedicin, men er uden bivirkninger. Høron kan anvendes både til akut og forebyggende behandling. Den mest stabile virkning opnås ved at tage en Høron-kur på 1-2 måneder før høfebersæsonen begynder, og derefter hele sæsonen ud. En varig effekt kan opnås ved at tage en kur 2-3 år i træk.
Start allerede nu med Høron – voksne: 10 dråber 3 gange dagligt – børn: 2-7 dråber 3 gange dagligt. Ved de mindste tegn på reaktion indtages akut dosering voksne 50 dråber, og børn 25 dråber i et glas vand, som drikkes slurkvist over 1/2 time. Eller, voksne, 10 dråber og børn 5 dråber hver 1/2 time dagen igennem, indtil mærkbar forandring indtræder. Herefter fortsættes med den vejledende dosering.

Husk Høron kan anvendes som basis-behandling for alle allergier.

Af andre midler effektive midler mod høfeber kan nævnes Luffeel fra BioVita

1 tablet opløses under tungen 3 gange dagligt.

Spray: 3-5 gange dagligt 1-2 spray i hvert næsebor.
For børn under 6 år: 3-4 gange dagligt 1 spray.

A-vitamin og havtorn er også gavnlige til slimhinderne og Immiflex og probiotica styrker immunsystemet gennem en sund tarmfunktion.

Kig ind i butikken for yderligere vejledning

1 Superfoods - Wheat grass_0

Foodjoy: Dansk og økologisk superfood i særklasse

07.02-2016

Foodjoy dyrker grønkål og hvedgræs på friland for at opnå mest mulig klorofyl og antioxidanter – og med efterfølgende frysetørring sikres den høje naturlige næringsindhold.

Frysetørring bevarer alle hvedegræssets og grønkålens næringsstoffer – vitaminer, mineraler, enzymer og klorofyl – fordi temperaturen ikke kommer over 40 °C. Da frysetørring foregår ved lavt tryk og lav temperatur (−25 °C til −10 °C) standses alle nedbrydende mikrobielle processer, og det virker derfor konserverende. Samtidig undgås mange af de almindelige tørringsprocessers uheldige bivirkninger: Man undgår denaturering, f.eks. koagulering af proteiner – og aromastoffer bevares bedre og varen får en porøs struktur, som gør udblødning i vand lettere.

Hvedegræs og grønkål er Alkaline produkter. Det vil sige, at de balancerer kroppens pH-niveauer. Forskning har vist os, at dagens samfund huser mange mennesker med en sur overbelastning af kroppen. Hvedegræs indeholder basiske mineraler, der hjælper med at regulere kroppens indre pH temmelig præcis, så ilt bliver transporteret til vores væv hurtigere og enzymer forbliver aktive. Det øger vores krops evne til at udføre væsentlige funktioner som f.eks. at absorbere næringsstoffer, reparere væv, vedligeholde immunforsvar og eliminere affald.

Klorofyl er plantens kraftcenter. Hvedegræs og grønkål indeholder store mængder klorofyl. Hvedegræs indeholder mere klorofyl end nogen anden grøntsag (7,5 gange mere end f.eks. broccoli). Klorofyl hjælper med at ilte blodet og kan medvirke til at øge mængden af de røde blodlegemer, så ilten bedre transporteres rundt i kroppen. Der er også store mængder klorofyl i grønkål.

Grønkål har et højt niveau af A-vitamin, er særdeles rig på K-vitamin og grønkål juicen er fyldt med C-vitamin. En kombination, der er afgørende for sunde knogler, brusk, muskler, blodkar, hud, tandkød samt sund kollagen og et godt syn. Det stimulerer også immunsystemet og hjælper kroppen med at producere sunde celler. Grønkål indeholder folinsyre, som er med til at formere aminosyrer (byggeklodserne i proteiner) og understøtter sundt blod og celledeling. Det hjælper med en sund psyke og reducerer træthed og udmattelse. Folin hjælper også mor og barn under graviditet med sund celle udvikling. Der er desuden store mængder jern i grønkål, som støtter den mentale ydeevne, blod celleudviklingen og transport af ilt i kroppen. Grønkål er også fyldt med mangan, som bl.a. beskytter celler mod oxidativ stress og bidrager til almen sundhed og velvære. Og indholdet af selen udvikler sundt hår og negle og opretholder bl.a. en sund fungerende skjoldbrudskirtel. Selen hjælper også mænds sædproduktion.

MacUrth

MacUrth

02.02-2016

MacUrth er en dansk virksomhed, der blev startet som Ronald McGrail’s eget varemærke i 2002, efter han havde stiftet og produceret Urtekram i mere end 30 år – Indtil det blev overtaget af nogle andre.

Med den store baggrundsviden fra Ronald og hans uforbederlige idealistiske tilgang til råvarer og sammensætninger, er det på kort tid blevet til et bredtfavnende sortiment der hver dag anvendes af hundredevis af brugere overalt i Norden med samme interesse overfor natur, vandmiljø og dermed også eget helbred og wellness.

MacUrth er et mindre shampoo værksted, med base i det indre København.
I dag er det ligeså aktuelt at anvende shampoo, bodycare med så enkle og naturlige ingredienser, som der er blevet anvendt siden den første produktion i 1971.

MacUrth kan tilbyde alt lige fra diverse shampoos, cremer og rasul til vaske- og rengøringsmidler.
Eksempelvis indeholder alle håndcremer evighedsblomst, som har gode infektionshindrende, rensende kvaliteter, samt er ekstrem langtidsvirkende.

20160201_145923_resized

Aurions børnemad

02.02-2016

men som mættende måltider anbefaler vi…

AURIONS BØRNEMAD

Aurions børnemad ‘ Den første grød ‘ har været på hylderne i mere end 30 år.
Da Inger og Jørn Ussing Larsen fik deres barn, ønskede de at skabe et unikt produkt, som kunne gøre det ud for at være børnemad til det lille barn.

Det startede med ris og efterhånden er der nu 7 varianter, nemlig ris, hirse, quinoa, byg, havre, spelt og firkorn (havre, byg, rug og spelt).

‘Den første grød’ er fremstillet af biodynamisk dyrket korn i Demeter kvalitet, og der hvor det ikke er muligt at skaffe det i biodynamisk kvalitet, er det erstattet af økologisk dyrket korn.

Alle produkter er under skrap kontrol af fødevarestyrelsen, som tjekker for toksiner.
Niveauet for børn er væsentlig mindre end niveauet for voksne.

Kornet ristet ved meget svag varme i lang tid. Når kornet opvarmes på denne måde, sker der en slags eftermodning, som giver sødme og fylde til kornet. Det bliver også lettere at fordøje, som er en fordel for det lille barn, da fordøjelsen I den alder ikke er særlig udviklet.
Derefter formales det hele korn med klid og kim, så det bibeholder det størst mulige indhold af antioxidanter og næringsstoffer.

‘Den første grød’ er et vigtigt produkt til det lille barn, som for første gang skal have fast føde.

Produkterne er tilpasset således at man f.eks kan starte med ris ved 4 mdr. alderen, da det er en meget let fordøjeligt kornsort.
Når barnet er blevet lidt større og der skal lidt ro på natten, kan man med fordel gå over til hirse eller quinoa, som indeholder fine proteiner, der er af god kvalitet og giver en fin mæthed.
Når man taler om proteiner, taler man ikke kun om mængder, men også om kvaliteten, og her er hirse og quinoa et godt valg.

Byg og havre kan fint anvendes efter 6 mdr. alderen, da barnet nu har vænnet sig til fast føde, og ikke mindst fordøjelsen er blevet tilvænnet føde af en lidt anden konsistens end den flydende modermælk eller modermælkserstatning.

Ved 9 mdr. alderen er det passende at introducere spelt og firkornsgrøden til menuen.

Der er lagt mange fine tanker og overvejelser bag ‘Den første grød’ og været et ønske om at skabe det bedst mulige produkt med velbevarede næringsstoffer.

Alle typer af tilberedt grød kan med fordel tilsættes grøntsags mos eller frugtmos.

Man siger også om ‘Den første grød’ at den kan spises af mennesker i alderen 0 – 99 år, da den er så let fordøjelig.
Desuden er det meget velegenet til bagning, hvis man har en rest tilovers. Alle slags giver skøn smag til brødet.